Hvert år får man 40 kilo reklamer ind ad døren - altså hvis man ikke aktivt gør noget for at forhindre det. Der er ikke mange steder i samfundsstrukturen, hvor man finder eksempler på, at man aktivt skal sige 'Nej Tak' for ikke at være med. Reklamebranchen har faktisk samme gunstige vilkår som Folkekirken - man står ikke selv for indmeldingen, men man skal selv melde sig ud.

Anderledes ser det ud i den elektroniske verden, for selv om man kan have svært ved at finde hoved og hale i sine e-mails, pga. et virvar af penisforlængere og Viagra, er dansksproget spam et sjældent fænomen. Mailbaseret internetreklame er nemlig forbudt i Danmark.

Omstilling

Vi står over for en stadig større udfordring i forhold til det globale miljø. Mange bekymre sig om klimaforandringer, men sandheden er, at tab af biodiversitet er lige så presserende. Ingen ved hvor mange forskellige arter der skal til at opretholde livsgrundlaget. Vi ved dog, at tusinder hvert år må forlade Jorden for altid pga. udviklingssporet.

Nu skal dette indlæg ikke handle om alverdens deprimerende fakta, men i stedet om et bud på, hvordan vi kan komme problemerne til livs. Imellem ugens mere og mere fantastiske tilbud bliver vi nemlig nødt til at tænke på forbruget.

Tidligere har jeg påpeget, at vi skal gentænke vores samfund, at ting skal gøres anderledes og andre skal vendes på hovedet. Reklamer er netop et af de områder, hvor vi kan vende tingene på hovedet.

Regeringen taler om et decideret 'grønt ansvar'. Hvis det enkelte menneske skal stilles direkte til ansvar for de konsekvenser, ens livsstil har, må samfundet være sådan indrettet, at alt det man deltager i på et individuelt niveau, er noget, man har valgt til. Det er svært at se, hvorfor reklamer i udgangspunktet er en kollektiv beslutning.

Hele idéen i at stå til ansvar for et enormt papirforbrug, fordi man har en påkrævet brevsprække er absurd. Man kan ikke tale om ansvar, før man har sagt 'Ja tak' til det, man skal have ansvar for. I samme logik har man kun ansvaret for en reklamebaseret gratisavis i det øjeblik, man selv tager imod den - ikke når den i nattens muld og mørke stoppes ind af brevsprækken.

Konsekvenser

Post Danmark udtaler nærmest med logik i stemmen, at et flertal af danskerne ønsker reklamer. Ingen siger noget om, at tallet er baseret på Nej-sigerne. For igen at bruge Folkekirken som eksempel, så svarer det til at benytte antallet af kirkeskatbetalere til at afgøre, hvor kristent landet er. Besøgstallet en almindelig søndag uden barnedåb vil nok være mere præcist.

At have et system, der er baseret på at mennesker ønsker reklamer, er en forfejlet antagelse om deltagelse. Det er bagvendt logik at fratage befolkningen ansvaret på reklameområdet med en lovgivning, der tillader 'hvem som helst' at proppe 'hvad som helst' ind i ens eget hjem.

40 kilo reklamer er træ fra en allerede hårdt ramt skov og så er jeg ikke engang begyndt at slynge om mig med CO2-regskabet for den energi, der bruges i produktionen og distributionen.

Tænk hvis det moderne menneske selv kunne finde ud af, hvad der skal fyldes i mave og hjem. Uden reklamer vil vi være et kæmpe skridt tættere på den omstilling, vi stadig ikke er kommet i gang med.

Lad os vende logikken. Spam-lovgivningen har vist, at det er muligt. Forbyd reklamer med mindre man sætter en 'Ja tak'-mærkat på sin dør. Vi bruger unødigt skov og energi. Skoven skal genskabes og energien kan vi bruge et andet sted, når vi en dag har fundet ud af at producere den bæredygtigt.

dec 07|hh