Det er i dag lovpligtigt at have en energimærkning ved udlejning eller overdragelse af ejendomme. Jeg kan oplyse, at sådan en koster 27.500 for en andelsforening med 29 andele. Men hvad er det egentlig, man får for sine penge?

Energimærkning lyder umiddelbart som noget, der kan være med til at gøre boligejere og andelshavere bevidste om, at miljø og klima tages seriøst. Men virkeligheden er anderledes.

Som eksempel kan vi se på en andelsforening i et hus fra 1930. Det er helt normalt, at sådan et hus mærkes med et E. Det kalder på, at ejerne investerer i klimavenlige tiltag, men spørgsmålet er, hvad de præcis skal gøre. Her giver energimærkningsrapporterne ikke mange svar.

Rapporterne er delt op i to sektioner. I eksemplet med huset fra 1930 indeholder den i alt 44 punkter. 12 er såkaldte her og nu-besparelser, de resterende er energiforbedringer af mere omfattende karakter, som grundet høje omkostninger bør foretages sammen med andre arbejder.

I den 18 sider lange rapport skønnes her og nu-besparelserne at koste en halv million kroner. Tilbagebetalingstiden er 30 år. Det besynderlige er imidlertid, at de foreslåede forbedringer kun vil rykke huset fra energimærke E til D.

Hvis Danmark nogensinde skal blive fossilfrit, og hvis klimaproblematikken skal tages alvorligt, må øvelsen alt andet lige gå ud på at nå et A. Men der er intet i den konkrete energirapport, der sigter mod topkarakteren.

Og de forbedringer, der foretages i forbindelse med springet fra E til D, skal med stor sandsynlighed laves om, inden de er tilbagebetalt.

Energikonsulenten anerkender den problematik. Derfor må man undre sig over, hvad nytte lovgivningen gør.

Arbejdspladser

Energimærkningsrapportens utilstrækkelighed siger noget om lovgivernes forståelse for andres arbejde og de globale problemer, vi står over for.

Der skal mere til end en byggesagkyndig, der kommer med målepind og kamera og gennemgår huset en formiddag, hvorefter en række tal tastes ind i en computer.

27.500 kroner er blevet til varm luft, og en energikonsulent har brugt et par dages arbejde pga. ligegyldig lovgivning. Tænk på hvor mange penge det egentlig handler om, hvis man lægger hele landets ubrugelige energimærkninger sammen.

Hvis en lille andelsforening bruger en halv million på at opnå energimærkning D, vil det naturligvis skabe arbejde. Når arbejdet skal laves om igen, vil det skabe noget mere, men er det virkelig den vej, vi ønsker at gå?

Det eneste, der giver mening, er at sende rapporten tilbage og bede om A. Vi skal vide noget om vejen til A. Det siger sig selv, hvis vi vil fremtidssikre vores bygninger.

feb 11|hh

Addendum: I forbindelse med en ny værdisættelse rykkede andelsforeningen i 2024 fra E til D ved at benytte et andet firma.