Med den økonomiske krise fasttømret er merforbruget blevet et selvfølgeligt argument, selv om vi i den modsatte boldgade står over for en altomfattende miljø- og klimakrise.

Her skriges der på en nedsættelse af forbruget og væk fra rovdriften på vores ressourcer.

Det lyder umiddelbart, som om vi skal vælge imellem økonomien og naturen, men heldigvis kan det lade sig gøre at løse begge kriser samtidig.

Midlet er, at vi fremover fokuserer på det, vi reelt har brug for. Det kræver først og fremmest et opgør med reklameverdenen, som den fungerer i dag. For ud over at få os til at købe bestemte ting opfordrer den kontinuerligt til et unødigt forbrug.

Hvad vil der ske, hvis man afskaffer den målrettede påvirkning af menneskers adfærd, så man selv skal vise interesse for et givent forbrug? Det må være indlysende for de fleste, at det moderne menneske selv kan finde ud af, hvad der skal fyldes i mave og hjem.

Uden reklamer i avisen, fjernsynet, toget og gadebilledet vil det hurtigt komme til at handle om egne behov og fantasi, og vi vil derfor være overladt til os selv og vores nærmeste. Hvilken ost køber du og hvorfor? Har du prøvet den nede fra hjørnet, det siges, at den er hjemmelavet?

Resultatet af en reklamefri verden vil være, at mennesker i almindelighed begynder at tale mere sammen. Hvad spiser du, og hvorfor vælger du de produkter? Hvor har du den velsmagende spegepølse fra?

Storproducenternes lette og ofte manipulerende vej til forbrugeren vil være passé. Nye markeder vil opstå og mere lokalt producerede produkter kan tage kampen op. Diversiteten i vores køleskabe vil sandsynligvis stige sammen med vores livskvalitet. Hvem vil ikke bestemme selv?

Et andet resultat af et nyt niveau i den mellemmenneskelige samtale vil givet være en forbedring af produkternes kvalitet og levetid, fordi udvekslingen naturligt vil handle herom.

Uden reklamer vil det være nær umuligt at bilde forbrugeren ind, at et givent produkt er godt, hvis det ikke er det. Umiddelbart lyder det, som om forbrugertilfredshed og reklamefrihed kan gå hånd i hånd, men hvad med miljøet og økonomien?

Hvis man omdefinerer reklamernes placering i hverdagen, vil man se en effekt på samfundsøkonomien i form af et markant nedsat forbrug. Men det skal man ikke lade sig skræmme af, idet lokalt producerede varer som indikeret vil få en ny placering i forhold til de store multinationale selskabers standardiserede produkter.

Uden reklamer vil der altså opstå nye muligheder for nationaløkonomien. Danmarks BNP vil gå ned som følge af et lavere forbrug, men betalingsbalancen vil få et sundt boost. Husk endelig, at BNP ikke er en indikation af, hvor sundt et samfund er, men blot et tal for en økonomisk aktivitet.

Et nedsat forbrug letter presset på miljøet, og nye produkters lokale forankring skaber arbejdspladser og derved et helt nyt potentiale i selv udkantsområder. Faktisk står vi her med et tiltag, der vil ende nutidens store kriser med ét smæk.

Samtidig kan et reklamefrit samfund tænkes at være direkte givtigt for vores generelle deltagelse i og forståelse af samfundet, fordi vi, modsat i dag, igennem vores søgen efter produkter vil blive meget klogere på deres historie.

I dag er det sådan, at reklamer bevidst leder os væk fra oplysninger, der bevidstgør os om, hvorvidt vi reelt har brug for eller råd til produktet; eller om der findes andre produkter, hvis pris- og kvalitetsforhold er lige så gode.

Ej heller nævnes negative eller betænkelige forhold forbundet med varens produktion eller forbrug.

Alle disse associationer vil være en naturlig del af den mellemmenneskelige samtale om produktet, som nok eksisterer i dag, men som er omgivet af misvisende støj fra reklameproducenterne.

Den manipulation, reklamebranchen dikterer, er udelukkende styret af markedskræfternes ønske om et stadig højere forbrug af hvad som helst. Den tjener altså ikke den almene interesse og har egentlig kun den effekt, at den gør produkterne dyrere.

Eksempelvis viser en undersøgelse fra CBS, at leverandører betaler 7 mia. kr. om året i markedsføringstilskud til supermarkederne. Kun forbrugeren kan betale den regning.

Hvis vi kommer reklamestøjen til livs, vil vi meget hurtigt stå tilbage som langt mere oplyste og herved forankrede i den virkelighed, det hele handler om.

Desværre vil en debat om et reklamefrit samfund være præget af de pengestærke virksomheder, der automatisk vil være imod. Den grafiske branche står selv for en del manipulation f.eks. i forbindelse med deres insisteren på husstandsomdelte reklamer som et gode for skoven, der fældes.

De vil sammen med de pengestærke have råd til at købe sig rigelig spalteplads til at føre ordet og fortælle os, hvor afhængige vi er af de reklamer, vi i sidste ende selv betaler.

Et liv uden reklamer er ikke et stenaldersamfund. I stedet er det et samfund, der kun producerer det, der reelt er brug for.

Mennesker ved godt, hvornår de er sultne, og hvornår de fryser. Måske kommer man til at springe en gadget-generation over, fordi vi er begyndt at fokusere på noget andet og derfor ikke lige opdager behovet for at skifte telefonen ud hvert år til jul. Og hvad så?

Det kan godt være, at vejen ud af krisen i 30’erne var nutidens køb og smid væk-samfund, men med den økologiske krise hængende over os er det ikke nogen udvej.

Jorden kan simpelthen ikke holde til mere og bør snarest opleve et faldende forbrug.

April 12|hh