Klimapåvirkningen og vores massive pres på ressourcerne handler unægtelig om forbrug. Løsningen handler om at ændre adfærd, og mest af alt at vælge det nødvendige og fravælge det unødvendige.

Et stort ansvar ligger hos forbrugerne, men desværre besværliggøres opgaven af detailhandlen.

På Salling Groups hjemmeside findes fire bjælker:’’Bæredygtighed’, ’Job’, ’Om os’ og ’Kæder & butikker’. Med opdelingen får man det indtryk, at bæredygtighed fylder meget hos Danmarks største dagligvarekoncern, der bl.a. tæller Netto, Føtex, Bilka, BR.

Under ’Bæredygtighed’ finder man ’Klima’, ’Sundhed’, ’Ansvarlige produkter’, ’Mennesker & mangfoldighed’ og ’Donationer til gode formål’. Der er ingen tvivl om, hvad der identificeres som vigtigt.

Går man videre og trykker på bjælken ’Bæredygtighed’ præsenteres et billede af en lagerbygning med solceller og sloganet,

»Det handler ikke blot om varer. Det handler om værdier.« Her ledes man til at forstå, at dagligvarekoncernen er danskernes foretrukne indkøbssted, hvilket er »en tillid koncernen er stolt af, og noget der forpligter.«Man har også valgt et billede af mor og datter, der sammen kigger på veganske varer.

Ifølge Salling Group er det de næsten 60.000 ansatte, der er afsættet for koncernens overordnede bæredygtighedsstrategi. Siden 1906 er strategi og fokus for ansvarlighed løbende blevet tilpasset tidens udfordringer. I dag er de primære strategiske prioriteter klima og sundhed:

»Det skal være lettere for kunderne at handle mere ansvarligt og leve sundere - i dag og i fremtiden.«

Spørgsmålet er, hvad det betyder det i praksis?

En hjemmeside med en guide

På Nettos hjemmeside bliver man først præsenteres for tilbudsavisen. Men lige ved siden af finder man også adgang til en 12-siders guide under navnet ’Sådan handler du med omtanke’. Overskrifterne er:

• ’Masser af økologi’; fordi Netto sælger mest økologi i Danmark.
• ’Mere plantebaseret mad’; for at give kunderne muligheden.
• ’Dyrevelfærd er en mærkesag’; hvilket ikke rigtig forklares.
• ’Sunde valg’; der skal gøre det lettere at træffe gode valg.
• ’Vores plastikprincipper’; der skal reducere brugen af plastik.
• ’Mindre madspild’; for at halvere madspild i 2030.
• ’Klimavalg’; der skal inspirere til klimavenlig mad.
• Den sidste overskrift er ’overskuddet omsættes til glæde og gavn for alle’; og har det formål at skabe en bedre hverdag for danskerne.

Ord mangler der ikke, så tilbage til spørgsmålet om, hvad det betyder i praksis? Det kan tilbudsavisen måske svare på.

Tilbudsavis fyldt med kød og dimser

Tilbudsaviser ligner hinanden. I uge 18 eksempelvis møder øjet først kyllingenuggets, schnitzler og burgere, frosne grøntsager, portugisiske hindbær og 1,5-liters sodavand. Alt sammen præsenteret på en forside, hvor alt koster 10 kroner.

Kyllingerne, som i virkeligheden kun indeholder lidt over 20 procent kyllingekød, må siges at være direkte usunde. 1,5-liter sodavand er der ingen, der har godt af, og hindbærrene og de frosne grøntsager stammer fra konventionelt, kemibaseret landbrug og står derfor i skærende kontrast til ’masser af økologi’.

På næste side følger (mere) konventionelt smør, og så går det ellers derudaf. Cirka syv sider med kød, fem med mælkeprodukter, fem med sodavand og alkohol, to med slik og kager, en med frugt osv. Meget lidt indikerer, at vi er midt i en klimakrise, hvor vi skal skære ned på kød, sukker og mælkeprodukter.

Ud af de i alt 44 sider indeholder tolv sider produkter, man normalt ikke vil gå i Netto for at købe. Det er såkaldte spotvarer, der kun føres så længe lager haves, og som skaber behov i stedet for at opfylde eksisterende behov. Netto er bare ikke et sted, hvor man normalt vil køberullekunstgræs, pizzaovne, toiletsæder eller kravlestrømpebukser.

Når Netto over tolv sider forsøger at få folk til at købe forbrugsgoder, de ikke har brug for, bidrager discountkæden til en udvikling, der modarbejder moderselskabets strategiske prioriteter. Alt i alt indeholder tilbudsavisen så mange klima- og sundhedsdilemmaer, at det er meget svært at påstå, at Netto bidrager til en bedre verden.

Mon det billede ændrer sig efter en tur i Netto?

Usundt og unødvendigt

Uden for Netto i Hellerup møder man et hav af forskellige, kinesisk fremstillede solcellelamper. Efter at have passeret en væg af chips, når man ind til grøntsager og frugt. Herefter finder man altid turbokylling før den mere naturligt voksende konventionelle kylling. Alt det ”friske” tag-selv brød må betegnes som usundt, og sådan kan man blive ved. Der er i det hele taget ufatteligt meget i Netto, som er usundt, og som vi egentlig ikke har brug for.

Blodtryksmålere, badetermometre, akrylmaling, plastikplanter, babyrockstjernepianoer og anden tilfældig og yderst tvivlsom elektronik. Jo længere man bevæger sig ind i Netto, jo længere kommer man væk fra den ansvarlige adfærd Salling Group udtrykker. Hurtigt bliver man i tvivl om arbejdsforhold på den anden side af jorden, kvalitet, sundhed, smag, friskhed i grøntafdelingen osv.

Mangel på samspil

Med klima og sundhed som strategiske prioriteter, er man nødt til at række langt ud over egen matrikel. Hvad hjælper en målsætning om at halvere CO₂-udledningen fra egen drift inden 2030, hvis man samtidig tilskynder kunderne til at opretholde et alt for højt og måske endda ligegyldigt forbrug?

Dagligvarekoncernen må stoppe med at modarbejde sig selv. Signalerne fra tilbudsaviser og butikker er helt ved siden af. Hvorfor opfordre kunderne til at købe noget, de ikke har brug for?

Vores alle sammens behov for at ændre adfærd besværliggøres af den massive reklamepåvirkning, vi hele tiden udsættes for. Hvis vi virkelig ønsker at gøre noget ved de åbenlyse kriser, vi står overfor, og gerne vil gøre noget i hverdagen, er der masser at gå i gang med. Vi ved det godt. Opgaven består primært i at begrænse os selv. Et samspil mellem kunde og butik er en nærliggende løsning.

Der bliver rigtig meget at tage fat i, når EU skærper reglerne for virksomhedernes markedsføring af miljøvenlige tiltag og urimelig handelspraksis. Ord bliver nødt til at afspejle praksis. Lige nu er der alt for langt fra den lille pige, der kigger på veganske varer og virkelighedens fristelser, der leder til et vedvarende højt forbrug.

juni 2025|hh